Nytårstraditioner

Her finder du flere forskellige nytårstraditioner


Der er mange forskellige nytårstraditioner og folk rundt omkring i verdenen har deres egne traditioner, som de hvert år beriger deres nytårsfest med. Nedenfor kan du læse om de mest udbredte nytårstraditioner, og hvorfor vi netop har de traditioner.


Nytårsløjer

I 1800 tallet lavede man nytårsløjer i det lille bysamfund man boede i, for at vise hinanden, hvor ens grænse gik. Løjerne var altså en kærlig markering på, at nu var det nok. Dengang bestod løjerne fx i, at skrue hjul af hestevogne, hejse ting op i træerne og stille møjbøren trillebøren, op på taget. I dag er løjerne ebbet lidt ud, da vi ikke rigtig kommer hinanden ved, som dengang i 1800 tallet. Vi er i dag lidt bange for, hvor grænsen egentlig går mellem det at lave løjer og lave hærværk. I dag vil vi helst heller ikke blive uvenner med naboen, som vi aldrig rigtigt ser eller give naboen en ide om, at vi er nogle værre nogle. Her kommer et par ideer til nytårsløjer, som er helt harme og okay, at benytte sig af en nytårsaften:

  • Smøre tandpasta på dørhåndtagene
  • Sprøjte barberskum på vindues/bilruderne (ikke på karmene, da det kan fjerne lakken)
  • Putte revet avis og affyret nytårs bordbomber ind af brevsprækken eller i postkassen
  • Ligge en falsk hundelort udenfor hoveddøren
  • Hejse et lille juletræ op i flagstangen
  • Stille et juletræ udenfor hoveddøren


Hoppe ind i det nye år

Denne tradition er forholdsvis ny, da den kun er omkring 50 år gammel. At hoppe ned fra en stol kl. 24.00 Nytårsaften betyder, at man hopper fra noget gammelt til noget nyt. Her hopper du altså fra det gamle år ind i det nye år. Når du står på stolen, så undgår du, at stå på skellet mellem det gamle og nye, og springer derfor direkte ind i det nye år efter det tolvte slag på klokken er slået.


Nytårshatte

Traditionen om, at man skal bære nytårshat nytårsaften, stammer fra de gamle dage, hvor man klædte sig ud og gik fra hus til hus, hvor de skulle gætte, hvem der kom på besøg. I dag tager vi nytårshatte, glimmer, hagesmække og sjove hårdimser på, fordi det er sjovt og festligt.


Nytårstorsk

Grunden til, at torsken er kommet på menuen nytårsaften, er fordi man i ældre tid synes, at julen havde været temmelig fed og nu skulle der sunde varer på bordet. Mange spiser også torsk i dag, men andre former for fisk er ligeså populær.


Dronningens nytårstale

Kong Christian X holdte den første nytårstale d. 1. januar 1941, som kunne høres i radioen. I 1958 blev nytårstalen for første gang vist i tv’et. Det var Kong Frederik IX som dengang holdte talen. Dronning Margrethe toner hvert år kl. 18.00 d. 31. December frem på landsdækkende TV, hvor hun holder sin nytårstale til folket i Danmark.


Skihop

Siden 1953 har verdens bedste skihoppere holdt deres stævne d. 1 Januar. Denne event har fået mange seere, da det er dagen, hvor Danmark ligger på langs med tømmermænd.


Krudt og larm

Nytårsaften har vi oplevet den ene oplyste himmel efter den anden. Hvert år farver raketter himlen gul, blå, guld og tilskuerne udbryder “neeeeeeej, uuuuhhh, det var vist en af de dyre raketter”. Traditionen med raketter og krudt stammer fra bondesamfundet, hvor man dengang larmede og skød med sine geværer for at holde onde ånder og troldmænd væk. I dag skyder vi de farverige raketter af, trutter i horn og antænder bordbomber.


90 års fødselsdag

Dinner for one er titlen på filmen, som i Danmark hedder 90 års fødselsdag. Den vises hvert år kl. ca 23.40 og denne sjove og lidt lumre sketch varer 20 min. Dr1 har vist filmen siden 1973, dog ikke i 1985, hvor man mente, at nu havde vi ligesom set sketchen. Det endte i ramaskrig og året efter var Dinner for one tilbage på nytårstv’et. Nu er filmen en fast tradition i tv’et og blandt mange seere.


Rådhusklokkerne

Natten til d. 1 Januar 1900 ringede Københavns rådhusklokker for første gang. Det gør de stadig og er et helt klart symbol på, hvornår vi på sekundet skifter årstal. Hvert år kl. 24.00 viser Dr og Tv2 direkte fra Rådhuspladsen i København, hvor vi hjemme i stuerne kan følge slagets gang og skåle med hinanden lige på minuttet til det nye år.


Champagne og kransekage

Proppen der springer fra flasken og giver et lille pop, er et symbol på, at det onde skydes fra det nye år. Vi danskere nyder champagnen med et stykke kransekage. Kransekagen spiser vi, når det skal være lidt ekstra galant og fint og det må vi jo sige, at det er nytårsaften.


En mønt i hånden

I følge folketroen skulle det at holde en mønt i hånden kl.24.00 betyde, at det kommende år vil byde på velstand og rigdom. Så frem med tyveren, hvis du trænger til held på penge fronten.


Midnatskysset

Et meget romantisk øjeblik, hvor 2 elskende kysser hinanden ind i det nye år. Nu skal du bare gøre op med dig selv, hvilke nytårstraditioner du har og vil føre videre i det kommende år.

Rigtig godt Nytår!

 

http://www.underholdningtilfirmafest.dk http://www.underholdningtilbryllup.dk http://www.xn--underholdningtilfdselsdag-wtc.dk http://www.underholdningtilkonfirmation.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/

Fest og farver

Skab den rigtige stemning til din fest med farver

Idéer til temafest

Vil du holde en temafest? – Find inspiration her

Idéer til festen

Find sjove lege og indslag til din fest her